Hvad mener du? Stoler du mest på et “professionelt” firma med logo og firmanavn eller på et personligt brand?

Originally shared by Jannik Lindquist

If you are starting a small business – or already run one – you might find this blogpost with excellent comments interesting

http://freelancefolder.com/branding-your-freelancing-business-personal-name-vs-business-name/

Hi, I’m Jannik Lindquist

17 Comments

  1. Helt enig i alt, hvad du siger der. Jeg kan også komme i tanker om eksempler på flere firmaer, der er totalt definerede af personen (eller personerne) bag firmanavnet. F.eks. Google, Apple, Microsoft, Facebook, Amazon

  2. Hvis det er en en-mands konsulentvirksomhed, hvor produktet er personen. Så ville jeg vælge et personligt brand, men hvis det er en virksomhed med et produkt, så ville jeg vælge logo og firmanavn. Jysk Sengetøjslager/Lars Larsen, Richard Branson/Virgin, Apple/Steve Jobs er vel iøvrigt et eksempel på at det ene ikke udelukker det andet? Men man må dog sige at langs de fleste store brands klare sig uden at have en person i front, en person i front er vel nærmest undtagelsen? 

  3. Gode pointer, Adam – jeg er helt enig. Og det var faktisk i høj grad det, jeg prøvede at sige noget om i mit meget lange rant i en anden tråd her. Trætheden af anonyme, overdesignede brands uden personlighed breder sig overalt

  4. Jeg vil egentlig tro det er en meget, meget, meget lille procentdel af forbrugerne som forbinder f.eks. Amazon, Google og Jyske Bank med en person eller personer. Er der nogen der har set noget statistik på hvor mange der har kendskab til personerne bag Amazon, Google eller Jyske Bank? 

    Hvad angår Peter fra l’Easy, pigen fra tipstjenesten og lign. så ser jeg det som en anden kategori. 

  5. Jeg tror i den grad, på personlig branding. Det giver kunden en følelse af at de ikke bare er en kunde, et nr., en der skal købe noget.

    Det er jo lige meget om det er en person eller et produkt, så skal kunde føle at det er noget de har lyst til at eje.

    Selv en mælk har personlig brand, en økologisk mælk med værdier og holdning.

    Det føler jeg bestemt er vejen til kundens hjerte og pengepung 🙂

    Bare min tanke om emnet …

  6. Jannik Lindquist – når du skriver personligt brand, tænker du så på sådan noget som f.eks. Marta Stewart, Steve Jobs, Isabella Smith og Donald Trump etc. Hvor der er en kendt person knyttet til brandet? Altså sådan at forstå, at der altid skal være en person som er frontfigur for brandet? 

    Ville du regne Bjørn Borg undertøj som et personligt brand? 

  7. Helt klart det første! Bjørn Borg undertøj er et rigtigt godt eksempel på et famlende forsøg på at gøre et upersonligt produkt personligt. Klassisk overkalkulerende markedsføring. Efter min mening står det ligeså galt til med de brands, der prøver at tilføre personlighed gennem reklamer med “sjove” figurer. 

    Men det er klart, at det også kan være et problem for et brand, at produktet identificeres med en person. Jeg nævner i flæng: Nokia/Stephen Elop, HP/Meg Whitman, Microsoft/Steve Ballmer – og vel efterhånden også Apple/Tim Cook.

  8. Jeg går ud fra, at du mener brands, hvor produktet ikke er en persons ydelser (som det jo fx er tilfældet med Claus Meyer, Camilla Plum, Brødrene Price osv). Så vil jeg nævne Google, Apple (i Steve Jobs-tiden), Microsoft (i Bill Gates-tiden), Facebook, Amazon

    I Danmark: Mærsk, Jysk, Spies, Politiken (under Seidenfaden)

    Brødrende Andersen er også interessante. Ikke mange aner, hvem de var, men jeg tror, at navnet alligevel blev opfattet som en garant for, at det lå et ægte, personligt engagement til grund for produktet

  9. En interessant ting ved det personlige element i branding, der består af kvaliteten af ledelsen af et firma, er, at det – heldigvis – er så svært at spinne dårlig ledelse til at fremstå som god ledelse. Det eneste, der kan redde firmaer, der er plaget af ledere, der definerer dem negativt, er enten at skifte de personer ud eller håbe på miraklet: at “problempersonen” pludselig vågner op til dåd og får vendt kurven. Jeg kan dog ikke lige komme i tanke om eksempel på noget sådant. De stakkels aktionærer i Microsoft har ventet…og ventet…og ventet

  10. Der kunne være en tilsvarende diskussion på “mikro-plan”:

    Der var en gang, hvor jeg over for alle begejstret fortalte, at jeg var bankkunde hos Steen Jensen – og ikke hos Nordea.

    (Det gav dem to nye kunder).

    Nu er jeg gledet tilbage til bare at være kunde hos Nordea.

    (Er der nogen, der kan anbefale en god bank at skifte til?).

    I den direkte kundekontakt kan personer (også i store virksomheder) brande sig som tillidsvækkende “go-to” personer for et givet produkt.

    Dette personlige brand virker ofte langt stærkere end firma-brandet.

  11. Ledelse er efter min mening helt klart en meget vigtigt del af et brand. Tænk bare på Apple/Steve Jobs eller Google og Brin og Page. Branding handler om, hvordan virksomheden godt kunne tænke sig at blive opfattet, men der kan være langt fra drøm til virkelighed – og hvordan virksomheden faktisk bliver opfattet farves ofte i udpræget grad af, hvordan de personer, der leder virksomheden opfattes

Leave a Reply to Jannik Lindquist Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *