Jeg er spændt på hvor denne ender – det er utroligt så stor modstand reklamer ofte møder.
Jeg er spændt på hvor denne ender – det er utroligt så stor modstand reklamer ofte møder. Her er der mulighed for at se relevant indhold i stedet for støj, men så er den også gal. Personaliseret indhold på skærmene er vildt interessant, men jeg gad godt vide hvor stor usikkerhed der er forbundet med screeningen. Jeg tænker på, hvordan de mon kan se om en person er 20 eller 50 år.
http://www.business.dk/media/passagererne-skal-have-chancen-for-at-undgaa-reklamer
Enig! Rigtigt spændende. Men forstår godt nervøsiteten hos mange. For der er en hårfin grænse mellem “blot reklamer” og så manipulation.
Det er de samme bagvedliggende begrundelser, som gør, at man skal deklarere, hvis f.eks. et TV-program indeholder product placement og at det tydeligt skal fremgå, om en artikel reelt set er en artikel eller om den i virkeligheden er reklame.
Jeg synes selv, at persuasion, nudging, neuro marketing og hvad det ellers hedder, er super spændende… men jo mere jeg lærer, desto mere vokser der en sølvpapirshat frem på hovedet af mig 😉
@Esben Rasmussen jeg kan godt se problemet i skjult reklame hvis man som forbruger tror at et produkt er blevet anmeldt/testet af en objektiv person, men det så viser sig at være reklame. Men i tilfældet med skærmene, er det ikke skjult at der er tale om reklamer.
Hvad gør at du er skeptisk omkring persuasive marketing/nudging?
Jeg har ikke noget imod nudging og persuasive marketing som værktøjer. Det er derimod de potentielle måder, man kan benytte disse værktøjer på, som fremmer sølvpapiret.
Nudging koblet med et dark design pattern og du har en fed fidus til at lokke flere penge ud af folk end de reelt oprindeligt var indstillede på.
Men du har ret. Lige denne type markedsføring virker ikke særligt slem.
Der hvor jeg er splittet, er, at jeg som markedsføringsperson synes det er sindsygt spændende og noget der skal udforskes/bruges, mens jeg som privatperson frygter, at det bliver en glidebane. I dag siger vi gladeligt ja til at den seneste App-version fra [indsæt populært brand] beder os om adgang til langt flere info, end app’en reelt behøver – fordi vi gerne vil have lidt let adspredelse. Nu kommer det ud i den fysiske verden og om 50 år, er privatliv noget vi skal købe, fordi det ellers ejes af store virksomheder.
OK – lidt dystopisk, men overdrivelse fremmer osv. 😉