Jeg ønsker at give mine besøgende en god oplevelse, når de besøger min webshop med en tablet eller smartphone.

Jeg ønsker at give mine besøgende en god oplevelse, når de besøger min webshop med en tablet eller smartphone.

Hvis du besøger smartguy.dk med en smartphone, så lander du på m.smartguy.dk. Jeg synes siden er super brugervenlig, og jeg behøver ikke sidde og zoome ud og ind hele tiden.

Besøger du http://elationbase.com/elation-liquid/demo/light/en/ med en smartphone ændrer URL’en sig ikke, og designet tilpasser til skærmstørrelsen.

Men bør jeg lave en mobil version eller et responsive design? Hvorfor har SmartGuy valgt at lægge det på et subdomæne? Og hvad er fordelen/ulemper ved begge løsninger?

11 thoughts on “Jeg ønsker at give mine besøgende en god oplevelse, når de besøger min webshop med en tablet eller smartphone.

  1. Enig med Søren, responsive er vejen frem. Dog skal du huske på at der er en del arbejde med responsive hvis det skal gøres rigtigt, det er ikke bare et “kvik fix”, herunder at det responsive layout skal designes.

  2. Min erfaring er, at du skal gange udviklingstiden med minimum 2 på et responsivt design vs normalt. Derudover skal du ikke regne med, at dit nuværende design kan konverteres uden at skulle kodes om fra bunden.

    Desuden skal du overveje om dit responsive design vil indeholde alle funktioner fra dit desktop site, eller blot et udpluk. Du skal nemlig huske at loadtid er alfa omega for Mobile besøgende, og med et responsivt design, vil du tvinge Mobile besøgende til at downloade det fulde site og ikke de “plukkede” funktioner.

    SEO elle ej, hvis dit mobilsite kører langsomt, mister du en del af kunderne. Der er problemer med at køre mobilsites separat, men det er noget nemmere at vedligeholde og optimere.

  3. Ud fra SEO er jeg enig med Søren. Men ud fra den OPTIMALE brugeroplelvelse er det min personlige erfaring, at et mobilsite oftest er den bedste løsning – for der er der ikke så mange hacks med at få (typisk) det samme indhold ned på mindre plads – men taget aktive valg omkring HVAD der overhovedet skal være – og det er oftest en god idé at have helt andet indhold til mobilsitet end der er på main-sitet..! Man skal tænke på at brugerne ikke blot er på en anden skærm men ganske ofte i en anden situation – det er faktisk noget andet de har brug for i mange tilfælde..

    Rent faktisk kan man jo lave responsive på den måde, at de mindst vigtige ting helt forsvinder mv., så det ikke bare handler om at præsentere præcis samme indhold på mindre skærme – men der er bare ikke så mange der gør det..

    Så derfor et “både og” herfra 🙂

  4. Kan helt tilslutte mig de øvrige kommentarer, dog er det lidt uklart hvad de uoverstigelige SEO udfordringer er ved et /m/. Nogen der kender et godt blogindlæg om det?

    Man skal også lige tage et kik på antal køb via små skærme inden man beslutter sig for at gøre noget særligt for sine besøgende fra små skærme. 

  5. En overvejelse i forlængelse af det, som Elisabeth Kjær Tejlmand skriver er selvfølgelig, at når man først har sat et responsiv website op (hvis det er sat rigtigt op), så er vedligeholdelsen lige så let som på et almindeligt website – du skal kun redigere 1 sted.

    På et dedikeret mobilsite skal du jo i sagens natur redigere 2 steder, da det er hele fidusen – at du målretter kommunikationen til mobilbrugerne.. (Sådan noget som produkter på en shop skal dog ske automatiseret – men alle “alm.” sider..)

    Så hvis mængden ikke er voldsom taler det (mere) for reponsive..

  6. Christian Haugaard Brix Jeg er ikke sikker på jeg er enig. Du behøver ikke et separat CMS til mobilsitet, det er i princippet bare en anden visning af indholdet. Desuden er der høj vedligeholdelse ved et responsivt design, da alt du laver skal være skalérbart – dvs. alle nye funktioner skal kodes af en udvikler, der er habil indenfor liquid design. 

  7. Jeg mener (og skriver) ikke, at du behøver et separat CMS. Men hvis mobilsitet skal have en berettigelse, så er du da nødt til at målrette kommunikation (indholdet) til mobilbrugerne, hvorfor det skal vedligeholdes 2 steder? (Ikke 2 CMS’er, men 2 områder af CMS – fx ligesom med 2 forskellige sprog afhængig af opsætning).

    De responsive sites, jeg har arbejdet med, har været opsat sådan at alt i 100% kolonner  bare skaleres, mens fx 50/50 kolonner deles i 2 – helt automatisk. Dermed blev den daglige vedligeholdelse ikke anderledes end tidligere med gammelt u-responsiv opsætning. Men enig – nyudvikling/nye funktioner skal naturligvis laves med dette in mente – hvilket du ganske givet har ret i kræver noget ekstra/mere/speciel viden. 🙂

  8. Mht responsivt webdesign vs app, så er det også irriterende når folk deler en avisartikel på de sociale medier, og de gør det fra deres mobiltelefon. I hvert fald når det så viser sig at jeg som PC-bruger besøger deres skrabede version på m.avis.dk. Der går de sikkert også glip af reklameindtægter på den konto.

    På almindelige sites giver det normalt mest mening med responsivt webdesign. Hvor meget arbejde der er i det afhænger af meget. Både udseende, layout og funktionalitet. 

Leave a Reply

Your email address will not be published.