Hej. Vi har et indtastningsfelt på vores hjemmeside, hvor folk kan skrive deres navn, telefon og e-mail adresse, så vi kan ringe dem op senere. Problemet med det er, at vi er begyndt at  få en hel del spam og “tomme” leads via formularen (altså hvor der simpelthen ikke er hverken navn, telefon eller e-mail oplysninger på folk). En mulig løsning på problemet er at bruge en captcha kode, men jeg må indrømme at jeg ikke er vildt begejstret for det, da jeg er bange for at det vil ødelægge konverteringen på siden.

Er der nogen der kender til andre muligheder man kan omgås dette problem på?

Hi, I’m Kemal Sahin

10 Comments

  1. Der er flere andre metoder, her er et par ideer_

    – honey pot: man laver fx 5 ekstra felter, som alle SKAL være tomme for at formularen kan afsendes. Disse skjules med CSS, så de ikke vises til mennesker. Nogle bots kan omgå dette, men rigtig mange kan ikke.

    – javascript check: man viser kun formularen til folk med javascript – mange bots får således slet ikke formularen at se

    – javascript-tricks: man tjekker at folk har haft en vis mængde time on site før de udfylder formularen og sender den afsted. Besøgende, der kan poste til formularen efter mindre end fx 2 sekunder er nok ikke mennesker, så disse ryger direkte til en spam-adresse eller afsendes slet ikke reelt.

    – Akismet: denne service kan også bruges til andet end WordPress.

    Alle ovenstående er blot som stikord, som du så kan gå ud og søge mere info på Google omkring 🙂

  2. I kunne også lave en simpel test med obligatoriske felter, så I ikke får alle de tomme leads 🙂 men kan I klare ovenstående er det nok heller ikke en dum idé! 😉

  3. Hej Kemal. Jeg tror bestemt heller ikke Captcha er vejen frem. Man kunne også udfordre om ikke man efterfølgende kunne lave en filtrering af de indsendte beskeder og dermed sortere de der ikke ligner noget fra et menneske. Jeg tænker også at I med vilje har valgt ikke at validere for hårdt på felterne, for almindelig validering kan jo også udrydde en del spam. Fede forslag ellers fra Christian Brix 

    Som regel vil en spam-bot jo gerne af med et link, så en motor a la Akismet der kan “lugte” urler er ret relevant. 

    Det kan også være noget filtrering på sprog da meget spam indeholder engelske ord, som danske leads jo ikke vil bruge. Du kunne vedligeholde et filter i noget outlook-agtigt noget som du løbende opdaterer.

  4. Camilla Simonsen Captcha er dårligt fordi det besværliggør processen for de mennesker vi gerne vil have til at udfylde formularen. Det er jo lige netop DEM vi gerne vil beholde 🙂

    Så der er ikke som sådan noget galt med Captcha, det er bare bedre, hvis det kan løses uden at det gør processen mere kompliceret for de kunder vi gerne vil have tryllet om til leads. 

  5. I kunne vel også bare frasortere tomme leads inden de når frem til dig…så hvis de er uden indhold, at du ikke behøver blive informeret om “leadet”. Jeg ved ikke hvor mange det drejer sig om, men du kan jo også blot vælge at slette dem manuelt når du kigger dem igennem.

  6. Lars Funck Ok. Jeg ved godt, at for mange felter kan være et problem, så hvis man kan fjerne et eller flere jo bedre… Jeg ser bare ikke selv captcha som noget besværligt. 😉

  7. En mulighed er at lade dem submitte din form og så bruge Akismet til at filtrere på det efterfølgende i din backend. Bemærk at dette kræver at du har en programmør eller lign. og at du kan melde ind omkring hvad der er spam og falsk-positive indlæg. Dette er lidt mere langhåret, men det fungerer. Du kan læse mere omkring at bruge akismet fra kode her: http://akismet.com/development/api/

  8. Kære alle. Tusind tak for jeres værdifulde input. Det ser ud til at der er flere muligheder end den for mig oplagte, nemlig Captcha løsningen. Jeg vil udforske de forskellige muligheder, og vælg den der passer os bedst. Mange tak for hjælpen! 🙂

Leave a Reply to Christian Brix Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *