FK Distribution er godt træt af at EU kommisionen har godkendt reklameafgiften, forståeligt nok med deres briller…

FK Distribution er godt træt af at EU kommisionen har godkendt reklameafgiften, forståeligt nok med deres briller på, og derfor har de udtalt noget i stil med “når dagblade går fri for afgiften, så skal husstandsomdelte reklamer også” og “det kommer til at koste arbejdspladser” og “forbruget vil falde når der omdeles færre reklamer”. 

Lad mig lige slå fast, at jeg virkelig godt kan forstå at det er surt for FK Distribution og alle de virksomheder som bruger nogle mio. kr. årligt på at udsende tilbudsaviser. Men hvad med at tænke lidt på miljøet, statskassen og nye marketing baner? 

Miljø: Politik handler vel i bund og grund om at sikre et Danmark som vi gerne ser vores børn leve i fremover, så jeg siger ja tak til at skåne træerne og dermed miljøet.

Statskassen: Det forventes at statskassen kan sige goddag til 400 mio kr såfremt virksomhederne fortsætter med at udsende samme mængde som nu. Tja, de penge kunne da godt bruges til noget fornuftigt.

Nye marketingbaner: Det kan faktisk være en fordel at prøve noget nyt. Det gamle +Skousen udsendte tilbudsaviser i stor stil og de fik sandsynligvis også noget ud af det, men efter de blev købt af WhiteAway Group er stilen lagt om, tilbudsaviser stoppet og omsætningen øget. Det var bare et lille eksempel på, at tilbudsaviser ikke er the one and only medie.

En sidste ting; reklameafgiften vil nok koste jobs, men lur mig om ikke nye marketing tiltag vil skabe jobs. Vil virksomheder i stedet satse stort på Content marketing, sociale medier, Cross media eller noget helt fjerde, så får de nok brug for folk der kan hjælpe med det.

http://www.bureaubiz.dk/Nyheder/Artikler/2014/Uge-40/EU-kommissionen-staevnes-for-at-godkende-reklameafgift

8 thoughts on “FK Distribution er godt træt af at EU kommisionen har godkendt reklameafgiften, forståeligt nok med deres briller…

  1. Hvis de arbejdspladser, som går tabt, kun er funderet i overforbrug og køb af varer, som forbrugerne i virkeligheden ikke har brug for, så lad dem gå tabt.

    Når forbrugere køber med afsæt i reklame aviser, så gør de det på bekostning af andre varer. Måske sparer de et par kroner ved at handle et sted fremfor et andet, men i det store regnskab, betyder det jo ikke noget for arbejdspladserne.

    Hvis vi antager at forbrugere køber det de har brug for, vil reklame aviser kun flytte rundt på markeds andele og ikke skabe flere arbejdspladser.

    Hvis vi antager at forbrugerne køber mere end de har brug for – så er vi tilbage ved min indledning.

    Hvis vi antager at forbrugerne køber mindre end de har brug for (efter at have læst reklame aviser) – så skal vi tænke os om en gang til, får den antagelse ville være for langt ude 🙂

  2. Hold da op Camilla Brobjerg, jeg tror aldrig jeg har set så ringe en Trustpilot score, lige bortset fra Jensens Bøfhus’ 🙂 men en helt anden ting jeg glemte at nævne er, at dem der ikke modtager tilbudsaviser jo nemt kan finde dem online, hvis man er ude efter noget bestemt. Det gør jeg selv og det er super – jeg slipper for den dårlige samvittighed over papirspild, slipper for at bruge tid på at bladre tilbudsaviser igennem for at finde det jeg er ude efter, slipper for at have alt det papir-rod liggende og sidste men ikke mindst slipper jeg for at gå ud med dem i skraldespanden:-)

  3. Ib Sandstrøm det er vist mere ansatte på trykkerier og grafikere de mener der vil blive ramt, men skulle vi så også ha’ beholdt vaskebrættet og droppet vaskemaskinerne fordi det var synd for dem der producerede vaskebræt? (beklager hvis det lyder kynisk, og vel er det synd for dem som mister deres arbejde)

  4. Præcist Camilla Brobjerg – men nu om dage skal man være vågen som forbruger. Af strategiske årsager er det ikke altid den billigste pris der kommer med i prissammenligningerne af frygt for at man kommer til at presse prisen og konkurrenterne så følger med

  5. Nu har FK’s kritik af reklameafgiften vel ikke noget med ”nye medier” at gøre? Men nærmer det at dagbladene, som også indeholder annoncer/reklamer bliver fritaget fra at reklameafgiften. Denne ekstra skat på kun udvalgte aktører medføre jo at ikke alle operer på lige vilkår. 

    Men målet er at forøge skattetrygget og få flere penge til mere fornuftige ting, hvad det så er, så skulle igen trykte medier friholdes fra reklameafgiften. Igen FK’s agenda er som jeg kan se det udelukkende at få lov til at operer på lige vilkår med deres konkurrencer, hvilket alle virksomheder økser, også WhiteAway.com.

    Og btw hvis målet er at gøre noget godt for naturen så skulle vi fjerne alle afgifte fra papir, således at efterspørgselen vil stige og derfor også udbuddet efter træer. Hvis man gjorde det ville flere træer vil blive plantet, hvilket vil føre til at vi vil trække mere CO2 vil ud af atmosfæren. 

  6. Nicki Brøchner det er rigtigt at denne artikel går mest på at det er unfair at ikke alle pålægges afgiften, og det kan de muligvis have ret i. Men i Børsen weekend var også en artikel, hvor FK Distribution var af den mening, at afgiften helt skulle fjernes. Her er det så jeg kommenterer på deres argumenter for hvorfor afgiften skulle droppes igen. Et af argumenterne er at forbruget vil dale, hvilket jeg ikke tror vil ske, hvis virksomhederne lægger deres markedsførings kroner et andet og måske smartere sted end tilbudsaviser.

  7. Det er da også forståeligt. Hvilken industri ønsker at blive beskattet? Og særligt når man ikke kan se nogen direkte positiv formål med beskatningen. Og du har da selvfølgelig ret i at virksomhederne ville vælge at lægge deres markedsførings kroner et andet sted. Men problemet er jo at det vil de muligvis kun gøre fordi at tilbudsaviserne unødigt er blevet gjort dyrere. Ergo de moderne markedsføringsmuligheder er blevet smartere ikke fordi de har udkonkurreret tilbudsavisen, men fordi at tilbudsavisen er blevet gjort mere u-konkurrencedygtig. 

    Hvis du tillader mig at låne dit vaskebræt billede fra før, så svarer det til at husmøderene valgte at skifte til vaskemaskinen, ikke fordi de var tidsbesparende i forhold til vaskebrættet, men fordi at kongen havde indført en ekstra skat på vaskebrættet. Hvilket selvfølgelig er dejligt hvis man lever af at sælge vaskemaskiner – men er det fair over for forbrugerne? 

    Fordi vaskemaskinen var jo dyrere end vaskebrættet, og det var først da vaskebrættet blev gjort kunstigt dyrere, af kongen, at vaskemaskinen var en konkurrencedygtig mulighed. Kan man sige det samme om de digitale markedsføringskanaler? 

    Om ikke andet så ender forbrugeren med et dyrere produkt. 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *