Mikael Lemberg Thomas Bigum og Christina Klitsgaard vrikker med røven om onsdagen:) Det er et godt trick Christina Klitsgaard kommer med, jeg er dog ikke helt sikker på at tricket er legalt i DK. For en kanalje er det nok underordnet, for det er, såvidt jeg kan vurdere, umuligt at dokumentere, hvornår nogen har benyttet tricket;)

http://christinaklitsgaard.createsend1.com/t/ViewEmail/r/B5D347A4CDB34AD02540EF23F30FEDED/50AED80D2EE303771D419C9787CC9684

Hi, I’m Mads Gorm Larsen

22 Comments

  1. Enig Thomas Rosenstand og det er et ret godt nyhedsbrev, jeg tvivler på at den almindelige modtager af Christina Klitsgaard’s kan finde ud af den import / eksport del. Men det kan der jo også være en helt særlig konsulent pointe i:)

    PS Du skal da deltage her som Thomas, og ikke som Concept Interest, det er meget mere hyggeligt:) 

  2. “tricket” – som jo bare er en (endnu ikke særligt kendt) funktion i PowerEditor er fuldt ud lovlig. Jeg har tidligere haft det oppe at vende med en ansat hos forbrugerombudsmanden og de er sådan set nok af den mening at det BURDE være ulovligt, men det er det faktisk ikke.

    Det er dog så vidt jeg kan forstå blandt andet noget af det som er sendt videre til EU-kommisionen (der står lidt om det i noterne til “De nordiske forbrugerombudsmænds fælles standpunkt om osv. osv.).

    Men altså, p.t. er der ingen problemer rent juridisk. Med den disclaimer herfra, naturligvis, at jeg ikke er jurist – blot godt inde i lovstoffet – og at intet er prøvet ved en domstol.

  3. Spørgsmålet om lovlighed er interessant. Forbryderombudsmanden vil formentlig påstå, at det er ulovligt. Men det er jo annoncering og ikke en direkte henvendelse… Om nogen så vil komme efter Facebook for at omgås deres e-mail kartotek lidt løst er en anden sag 🙂

  4. Mads Gorm Larsen Lad os bare sige, at de er udfordrede. Men de vil heller ikke tage imod hjælp. Jeg har tilbudt masser af gange at tage initiativ til også at få branchefolk involveret, for jeg mener det tjener alle bedst hvis der er lidt styr på tingene så rogue spillere ikke skræmmer brugerne væk og ødelægger det for os alle.

    Hvad angår guides, nej, så kender jeg ingen – ikke engang den du linker til. Men det står da også fint forklaret der IMO. Det er jo sådan set ret simpelt at sætte det op. Jeg lærte det selv bare ved at prøve – fordi jeg undrede mig over hvad menupunktet i PowerEditor betød.

  5. David Lorentzen jeg har hørt fra et par stykker, som har haft problemer med import / eksport, noget med lige at få gemt filen i det helt rigtige format, med den rigtige tekst encoding, med den rigtige formatering. Men er vist mest et problem, som opstår hvis man er uheldig. Du lyder forbløffende etisk ansvarsfuld, det ligner dig slet, slet ikke:) 

  6. Mads Gorm Larsen Hehe, jeg kom vist til at fremstå lidt rogue selv da jeg fandt ud af det med custom audience til mindre end 20 personer, men jo, det første jeg gjorde derefter var faktisk at skrive til min kontakt hos forbrugerombudsmanden og gøre hende opmærksom på det.

    Jeg bruger altid en helt .txt-fil, et input pr. linje og ingen komma eller semikolon-separering.

    Man skal naturligvis være opmærksom på, at det kun er mailadresser som folk har registreret hos FB som kan bruges. Resten bliver sorteret fra. Det kan være relevant hvis man f.eks. har en mailing-liste primært med forretningskontakter, som har opgivet deres arbejdsmail. Den kommer man ikke langt med hvis de logger på FB med f.eks. deres hotmail.

    Er man endnu mere snedig og har MASSER af tid, så begynder man at sidde og høste bruger-ID´er fra profiler, men dét er en helt anden snak 😀

  7. David Lorentzen Jeg synes nu at du fremstod fagligt kompetent, og så er dine opdateringer heldigvis ofte med en god portion sund humor:) Et problem som jeg ikke har set ret nogle blog post som omhandler, det er hvilken type af bud som giver den bedste respons med disse ofte ret små målgrupper. 

    Og den helt frække løsning du nævner til sidst med at høste bruger-ID´er fra profiler og lave segmentering på den måde, er det noget du har “hørt om nogen” som har testet med succes? 

  8. Mads Gorm Larsen Takker og bukker for de pæne ord 🙂

    Jeg er ikke selv gået specielt videnskabeligt til værks med hensyn til respons i forhold til budtype, men jeg ser nu heller ikke Custom Audiences som noget der skal behandles forskelligt fra så mange andre typer målretning hvad det angår.

    Det gælder jo for CA som for målretning mod fans, FOF, geografi eller whatever, at man skal udforme sin annonce, budtype, placering, etc. efter det publikum man taler til og hvad man ønsker at opnå.

    I øvrigt er jeg ikke helt enig i, at det ofte er små målgrupper vi taler om her. Jo, det er det måske nok i forhold til geografisk målretning eller målretning mod interesser, etc.

    Men reelt skal man vel se CA som et alternativ til f.eks. målretning mod fans af ens Facebook-side – personer, som vi social media-folk altid fabler om er vores potentielle “ambassadører”. Det er de også hvis man har gjort sit arbejde godt da man fik dem ind i folden. Har man ikke, så er de ikke engang potentielle kunder.

    Virksomheder generelt har efter min erfaring været i gang i længere tid med email-indsamling (hvad enten det så bare er til deres kundedatabase eller med permission til nyhedsbreve) end de har med at være på Facebook og mailinglisterne er derfor ofte langt, langt større end antallet af Facebookfans. Så med de briller på er der tale om endog meget store målgrupper.

    Men igen:Det handler også om hvad man vil opnå. Nogle gange er man slet ikke interesserede i at lave speciel målrettet annoncering.

    Den frække løsning postede jeg lidt om på Facebook i vores Ads-nørder gruppe. Der havde jeg høstet ID’er på alle Nordfyns kommunalmedlemmer og målrettet annoncer mod dem om at de som byrådsmedlemmer kunne støtte den lokale Stafet For Livet (kræftens bekæmpelse) ved at like Facebook-siden og dele blandt deres kontakter. Det virkede ad helvede til. Annoncerne blev godt nok vist ganske mange gange i gennemsnit, men kun for halvdelen af byrådsmedlemmerne og ingen likes. Det var også en ret direkte annonce og jeg er stadig lidt overrasket over, at ikke én af dem har nævnt noget, for sandsynligheden for at de ved det er mig som har lavet annoncen er ret stor. Det er en lille kommune… 🙂

    Ud over det, så bruger jeg også ID’er til at markedsføre mit eget firma overfor potentielle kunder i min målgruppe (B2C-virksomheder, især fysiske butikker) som jeg ved kender mit firmanavn og som jeg for de flestes vedkommende har mødt.

    For kunder laver jeg ikke den slags lækre ting, for vi er helt nede på mikromarkedsføringsstadiet hvor det drejer sig om at “vrikke med røven”, som Christina Klitsgaard  skriver, og det er simpelthen for tidskrævende at gøre for kunder.

    Shit, det blev langt dette her. Det kunne være jeg skulle til at overveje at køre hjem 🙂

  9. PS Muligvis er der tale om et ménage à trois hvor Thomas Bigum også vrikker røv med Christina, men det kan også godt tænkes at Mikael Lemberg i virkeligheden bare står inde i skabet;) 

    Eller hva Michael Roscoe?

  10. Henrik Bondtofte nu må I altså stoppe. Det er nok at Mads Gorm Larsen altid omtaler mig i så pæne vendinger 🙂 Jeg har i øvrigt lige siddet og læst lidt om det er linkbuilding efter at jeg så din bog bliver udlodet som præmie. Det er totalt sort snak for mig, må jeg indrømme!

    Det kan faktisk passe at jeg ikke har en blog Men det er på vej. Jeg har ligget lidt stille henover sommeren (det har sgu ærligt talt været for godt vejr til sådan rigtigt at arbejde…) samtidigt med at jeg har skiftet navn på mit firma i forbindelse med, at jeg ændrer lid på det koncept jeg arbejder ud fra/sælger.

    Men jeg er ved at få lagt sidste hånd på tingene i disse uger, så inden længe starter jeg lige så stille op igen – og så bliver en blog en del af det nye site.

  11. Mads Gorm Larsen  som lovet min refleksive kommentar.

     

    Jeg ser fremgangsmåden som omgåelse. Som erhvervsdrivende må man ikke sende markedsføringsmails uden modtagerens forudgående samtykke. Det er spam, og reglen er i markedsføringslovens § 6. Ifølge de nordiske forbrugerombudsmænds standpunkt til markedsføring via sociale medier fra 2012 er beskeder sendt til facebookbrugeres indbakke at betragte som elektroniske post.

     

    Spørgsmålet er derfor, om det forhold, at man reklamerer til en bestemt modtagergruppe, nemlig den gruppe, der udtrykkeligt har frameldt sig reklamer fra denne virksomhed, kan betragtes som en form for elektronisk post, og derfor er i strid med markedsføringslovens § 6. Spørgsmålet er også, om dette ”blot” er en reklame – idet den jo ikke henvender sig til alle og enhver.

     

    Jeg er hverken advokat eller jurist, men bare en simpel humanist. Og jeg har blandt andet også læst i forbrugerombudsmændenes standpunkt, at det er den erhvervsdrivendes ansvar at sikre, at forbuddet mod uanmodet henvendelse ved brug af elektronisk post ikke overtrædes. Er den erhvervsdrivende i tvivl om, hvorvidt han eller hun retter henvendelse til en person ved brug af elektronisk post, bør den erhvervsdrivende, der ikke har brugerens udtrykkelige samtykke til markedsføring, enten undersøge det sociale medies tekniske indretning eller afholde sig fra at rette henvendelse til brugeren via det sociale medie. Da den beskrevne fremgangsmåde udelukkende anvendes for at omgå forbuddet om henvendelse via mail, vil også det blive taget med i betragtning i forbindelse med en endelig fortolkning, der jo i sidste omgang sker ved domstolene.

     

    Efter min personlige opfattelse er fremgangsmåden i hvert fald uetisk, og man skal tage i betragtning, at man ikke er herre over sin egen forstyrrelse. Måske det også kan virke modsat på modtagergruppen. At mange gør en ting, gør ikke tingen lovlig – eller etisk

     

    Mads. Er du tilfreds?

  12. Christen Mau Ifølge min dialog med Forbrugerombudsmanden anses målretning af annoncer på basis af  mailadresser ikke som værende i strid med markedsføringsloven.

    Mit spørgsmål om dette til Forbrugerombudsmanden blev stillet i forbindelse med, at jeg for nogle måneder siden opdagede, at målretning ikke er begrænset til grupper på 20 personer eller derover, som Facebook ellers siger (det gjorde de i hvert fald dengang). Jeg forsøgte ganske enkelt at målrette til helt ned til én person af gangen og til min overraskelse virkede det faktisk.

    På det tidspunkt blev mit lille forsøg i øvrigt afvist af flere annocering-eksperter, men jeg havde sat forsøget sådan op at der ikke kunne være tvivl om, at annoncen faktisk var nået frem og at jeg ikke ved en fejl blev bon’et for visninger, som ikke blev gennemført. Jeg fortalte ikke til de i alt tre forsøgspersoner, at de udgjorde hver deres målgruppe, men bad dem, i annoncen, om at sende mig en sms når de så den.

    Jeg kontaktede så forbrugerombudsmanden for at høre netop hvordan man skulle forholde sig til disse nye muligheder. Jeg har gravet svaret frem efter nu at have læst dit indlæg og det er fuldstændigt entydigt:

    Citat:

    “Jeg kan oplyse, at de nordiske Forbrugerombudsmænd har skrevet til den daværende EU-kommissær John Dalli og gjort ham opmærksom på at definitionen af elektronisk post synes at være forældet. Selv med de oplysninger, du giver, vil en meddelelse på newsfeed ikke være omfattet af definitionen på elektronisk post.”

    Citat slut

    De etiske aspekter er jeg enig i kan være en diskussion værd. Men at det er lovligt – forløbigt – hersker der i hvert fald ingen tvivl om. 

  13. +david lorentzen. Tak for din udemærket redegørelse. Det ændrer dog ikke mit synspunkt, idet jeg særlig lægger vægt på, at der er tale om ren omgåelse af forbuddet i markedsføringslovens § 6. Omgåelse er det forhold, at man søger at komme uden om et i en præceptiv lov indeholdt forbud ved at lade fx en aftale fremtræde i en skikkelse, som ikke omfattes af lovens ord, men vel af dens mening. Hvorvidt omgåelse kan rammes, vil først og fremmest bero på en fortolkning af loven eller en anvendelse af en analogi fra loven. Som jeg skrev er det domstolene, der i sidste ende træffer afgørelse. God søndag.

Leave a Reply to Mads Gorm Larsen Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *