Jeg er ret godt inde i markedsføringsloven, men det halter lidt med straffeloven.

Jeg er ret godt inde i markedsføringsloven, men det halter lidt med straffeloven. Hvordan forholder det sig med kunder som hele tiden bliver ved med at bruge boost opslag-knappen på deres Facebookside? Må man gerne skære armene af dem?

Okay, måske ikke lige det bedste oplæg til følgende spørgsmål: Hvor mange herinde bruger den (skide) knap og hvor tit?

14 thoughts on “Jeg er ret godt inde i markedsføringsloven, men det halter lidt med straffeloven.

  1. En del faktisk … Mest til at starte fb sider op, der er den ret effektiv… Der er ikke noget mere usexet end en facebook side med under en håndfuld følgere…

  2. Laust Kehlet du er en brav gut at være den første til at komme med sådan en udmelding efter min utilslørede tilsvining af funktionen! 🙂

    Kevin Refvik Min overordnede aversion mod boostfunktionen er, at man stort ingen kontrol har over hvordan pengene bliver brugt.

    Der er yderst begrænsede målretningsmuligheder og dermed undlader man, når man booster, at benytte sig af Facebooks ubetinget største styrke når det gælder annoncering: Muligheden for målretning.

    Det leder så videre til det økonomiske aspekt. Annoncering uden målretning er en frygtelig dyr måde at gøre tingene på frem for at lave noget “rigtig” FB-annoncering.  Den kunde jeg overvejer at hugge armene af brugte her i foråret/sommeren, over en periode på vel omkring 12 uger, lidt over 30.000 kroner på at booste opslag på en kampagneside, der i dag er oppe på 1400 fans.  Og det er vel at mærke ikke fordi hans community manager ikke kan lave ordentligt indhold. Hun er faktisk rasende dygtig og kreativ.  Det er bare ikke et produkt med bred appel.

  3. Ahh okay. Tak for opklaringen David Lorentzen. Jeg har ikke selv rodet meget med facebook annoncering, men det jeg har, har ikke været igennem boost funktionen 🙂

  4. Niels Christian Laursen Så er jeg da lidt nysgerrig 🙂 Hvad gør du så, når du starter kampagnesider op eller skal skabe en fan-base? Mail-kampagner, bannerannoncer mm.?

  5. Så giver det jo heller ikke mening, at booste til brede segmenter for dig. Men David Lorentzen jeg bruger funktionen, men primært i opstartsfaserne til en bredere målgruppe. Når der er skabt en vis fanbase handler det mere om engagement og indhold end annoncering via boost.

  6. Per Kristensen Jeg erkender naturligvis at det er en let og enkel måde at booke annoncer på og selvfølgelig skal man også i et opstartsfase se på hvad der kan betale sig tidsmæssigt.

    MEN…. Med graph search og precise interests i PowerEditor har vi nogle stærke, let tilgængelige værktøjer til allerede i den tidlige fase at øge sandsynligheden for, at de fans der kommer ind er fans af høj kvalitet. Har man så ovenikøbet den luksus at have adgang til et relevant custom audience man kan lave et similar audience ud fra,så er man virkelig godt kørende.

    Personligt foretrækker jeg derfor helt klart at starte min segmentering allerede tidligt i en process. Det tager lidt tid, men de target groups man bygger op allerede fra starten er jo relevante for siden i lang tid fremover.

    Det drejer sig i mine øjne om at opbygge det stærkest mulige fundament og har man dét fokus, så starter arbejdet allerede før en side er lanceret.

  7. David Lorentzen Jeg tror godt, at du kan have ret i, at det er et tidspørgsmål. Boost er nemmere end segmentering.

    Må indrømme, at jeg relativt sent er kommet i gang med PowerEditor, så derfor er det forholdsvis nyt for mig. Men der er ret specifikke segmenteringsmuligheder, og det er jo nøglen til det hele. Fans der rent faktisk skaber værdi for din Facebook-side.

    Der er ikke mulighed for at sætte andre FB sider som “taget-segment” vel? Jeg administrerer ikke siden, men det er dele af vores organisation.

  8. Per Kristensen Jo, det er muligt. Det er netop precise interest-funktionen man bruger til det. Der er dog det problem i Danmark at siderne her ofte har en meget lille fanbase – relativt set i forhold til sider i f.eks. USA. Det er derfor ikke altid at man kan finde en side repræsenteret som en precise interest. Jeg har ikke testet hvor store sider skal være for at optræde i precise interests, men jeg finder ofte sider over 10.000 fans og mindes ikke at have fundet sider under det antal.

    Men godt du i hvert fald er kommet i gang med PE. Det et simpelthen ikke til at komme udenom hvis man på sigt ikke vil spilde sine penge.

    I øvrigt sidder jeg lige nu og har et fantastisk eksempel på et forfejlet boost. Kunden har boostet et oplæg med et billede. Vi er en en tidlig fase for siden og det er likes som er i fokus. Vi taler desuden om en side som har fans i to lande, Danmark og Island, men det er reelt kun Danmark som er interessant lige nu, så det er her vi gerne vil have (relevante!) fans. Problemet er så bare, at island også er en stor fangruppe – faktisk lige så stor som den danske.

    Et helt åbentlyst problem er at Facebook nu, på baggrund af boostet, har oprettet 3 annoncer, som alle er rettet mod Danmark OG island. Det betyder reelt at halvdelen af annoncekronerne er spildte.

    Ydermere er det som sagt likes der er i fokus lige nu, men Facebook har automatisk optimeret annoncerne til at blive vist efter målet “page engagement”.

    Reelt er der altså nu booket annoncer som både i målretning OG ønsket effekt går direkte imod det som kunden ønsker.

    Læg dertil at der ikke er nogen alderssegmentering, hvilket er nærmst kriminelt dumt fordi vi ved at den potentielle kunde er 25+. Men annoncerne bliver vist for alle aldre.

    Jeg kunne blive ved – men you get the point 🙂

  9. David Lorentzen Hvis det er kundens penge, så er det vel ok.

    Jeg ville foreslå kunden at droppe Facebook og købe kattetunger og sød sherry for pengene i stedet, hvis der er for mange penge.

    På trods af #socialmedia mange fortrinligheder er der, som du nævner, produkter, hvor andre kanaler er mere relevante.

  10. Lars Skou Nielsen Nu er det jo lidt fjollet – for ikke at sige uprofessionelt – at rådgive en kunde til at droppe Facebook og købe chokolade og sherry, når Facebook faktisk passer ret forrygende til det pågældende produkt.

    Det var målretningen og den uhensigtmæssige brug af et annoncebooking-værktøj, som var en fejl i ovennævnte tilfælde – ikke mediet.

    Og nej. I min verden, mellem mine kunder og mig, er det aldrig bare ok “hvis det er kundens penge”. Jeg har min eksistensberettigelse i at sikre, at mine kunder bruger deres budgetter hensigtsmæssigt og har før nægtet at sælge en kunde en konkurrence-app fordi jeg synes det var spild af penge. 

    Efter noget tovtrækkeri endte jeg med at implementere den gratis for at vise ham, at det han betalte mig for var, at have ret. Så kunne han altid købe app’en hvis jeg havde taget fejl og effekten viste, at det var den rette løsning.

    Han endte med at spare sine penge.

  11. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal skrive. Jeg stoppede på 23kr da det ikke virker.

    Jeg lavede et opslag hvor jeg spør om en agurk er en frugt grøntsag eller et bær og lavede det forkert men at dele og synes om det gav 300 likes

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *