Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) har for vane at tage udgangspunkt i en film, når de laver valgplakat.

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) har for vane at tage udgangspunkt i en film, når de laver valgplakat. Nu gik det galt for borgmestrene på Sydfyn Style at bruge musikken Gangnam style. Hvor går grænsen?  

Kan du komme i tanke om kendte danske reklamer, som indeholder referencer eller lign. til andre store brands? Det kunne for eksempel være en Føtex fastelavns tv-reklame, hvor en ansat fortæller om deres tilbud i en Spiderman dragt? Eller lign. 

Hvem kan svare på det med 101% sikkerhed, så man kan få det afklaret med sikkerhed? (hvis man kan det:)

26 thoughts on “Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) har for vane at tage udgangspunkt i en film, når de laver valgplakat.

  1. Hmmm… jo – men jeg vil bare tro der må være et lillebitte “spillerum” for misbrug. Nu hedder I jo f.eks. RobinHus – men der er ikke nogen der har copyright på “Robin Hood”, som kan komme efter jer? Der må også være en lille smule spillerum i forhold til at man kan bruge begreber som Supermand uden at træde Marvel over tæerne? Der må være en lille smule spillerum, men hvor stort er det spillerum. Og hvor har man forsøgt at definere det i dansk lovgivning? 

    Jeg tror måske jeg har fundet noget på det her:http://www.markedsforingsretten.dk/bogen/10.html

  2. For vores vedkommende er Robin Hood jo en historisk person (eller sagn-figur om du vil), og selv om mange nok forbinder navnet med Disney eller Errol Flynn, så kan det ikke beskyttes. Men hvis vi nu valgte, at bruge Disneys ræv som maskot eller lignende, så er jeg ret sikker på, at vi ville få dem på nakken.

    Supermand er mere tricky. Det navn er jo opfundet af Marvel, men er omvendt også (og måske efterhånden) blevet et generisk ord. Så det kan nok heller ikke beskyttes…

    Men den konkrete plakat, som du viser i opslaget, er jeg 99% sikker på ville føre til nederlag i retten, hvis du brugte den i en kommerciel reklame.

  3. Det er nok f.eks. netop noget omkring det med at et navn bliver generisk. Som der f.eks. står her om Rolls Royce

    http://www.markedsforingsretten.dk/bogen/10.html

    “Der kan også forekomme goodwill-snylteri ved erhvervsmæssig anvendelse af en andens mærke, selvom forveksling er udelukket. Det gælder for de mærker, som siges at have egenværdi. Et mærke med egenværdi bevarer værdien uafhængig af den underliggende vare. Værdien af varemærket ROLLS ROYCE er ikke snævert knyttet til, at mærket anvendes for bilprodukter, idet varemærket almindeligvis opfattes som symbol for kvalitet, eksklusivitet og andre værdsatte egenskaber, som uden videre kan overføres til alle andre varearter end bilprodukter. Netop det forhold, at et varemærke har egenværdi, gør det særdeles attraktivt at anvende for andre varetyper, og hvis varemærkeindehaveren ikke har mulighed for at kontrollere denne anvendelse af varemærket, må han imødese, at varemærket efterhånden »udvandes«, hvorved egenværdien reduceres og i sidste ende helt forsvinder.”

  4. Enig Torben Andersen , plakaten går klart over grænsen.

    Det er samme skrifttype, farve, størrelse osv.

    Men havde de skrevet ‘dirty dancing’ med en anden typografi, vil jeg mene den er ok.(dirty dancing af mig bekendt ikke et registreret varemærke)

    Sparnar øllen er et eksempel på at gå lige stregen – men ikke over.

    se http://roskilde.lokalavisen.dk/lillebror-fogh-vandt-der-staar-stadig-spar-nar-paa-oellen-grisk-/20120908/artikler/709079851/1618

  5. Det er også en rigtig god pointe Lise Bjerregaard Nielsen, hvor er du dygtig. Kan du komme op til tavlen og fortælle os andre omkring, hvordan du ligesom føler at opgaverne bør formuleres fremadrettet:)

    /Lærer Andersen 

  6. Ha ha, nej, sgu! Det virker jo! Jeg tænker jo over det alligevel. Jeg er iøvrigt ikke kommet op med noget, men det er nok fordi jeg udsætter mig selv for utrolig få danske reklamer. 😉

    Det tætteste jeg er kommer er, at jeg altid undrede mig over, at Troldspejlet med Jakob Stegelmann på DR (worship, worship) har kunnet slippe afsted med det intro- og outrotema, og har tænkt på, om de betalte sig fra det fra begyndelsen.

    Det er jo desværre ikke rigtig en reklame (endsige en ny én) så jeg dumper nok i dette fag også. 

  7. Jeg kan godt se det kan lyde som en folkeskole opgave. Men du kender godt typen af spørgsmål; “hvis nu jeg rent hypotetisk gør sådan her, vil det så være er ulovligt… ?”. Så ved du godt, hvad man har gang i ikke:)

    En stor frustration i den forbindelse er, at hvis man spørger en advokat – så siger de bare nej for at være på den sikre side:) Hvis man spørger kommunikationsfolk, så vil de typisk diskuttere lovgivning og etik i en uendelighed (uden egentlig at vide noget som helst konkret om nogle af delene:) 

    Så derfor spørger jeg sådan her, hvem er sluppet godt fra at træde i det grå område når vi taler copyright. Og hvordan fanden slap de godt fra det. 

    🙂

  8. Nårh, det er dét du vil!

    Ak, jamen det er jo meget svært at dømme på den slags, før man har et meget specifikt og dermed meget posthypotetisk grundlag at gå ud fra, Mads Gorm. 😀

    En pointe hér vil jo også være, at bare fordi der er nogle, der er sluppet afsted med noget kan det jo sagtens have været i strid med lovgivningen, og måske specielt i dette felt.

    Man kan også sagtens køre 123km/t i en 80km zone uden at blive blitzet eller nogen kommer til skade, men derfor har man jo alligevel kørt for stærkt. Det var så bare risikoen værd, men det kan man jo ikke vide inden man trykker klampen i bund.

    Jeg tænker, at hvis man alligevel er inde på området, hvor man fantaserer om at “nasse” på andres brands, så skal man måske istedet overveje, om man kan tåle at blive snuppet, og om omkostningerne er den potentielle ekstraregning værd.

    Ude på landevejen er det let at vide, om man overholder fartgrænsen eller ej.

    Det er det ikke, i den forbindelse, du nævner – det er, trods love og regler – op til subjektive vurderinger hele skidtet. Og det hele er kun relevant hvis man bliver opdaget og dem, der opdager det vælger at “gøre noget ved det.”

    Sådan et tiltag er fyldt med hvis’er, som du ikke rigtig selv er herre over.

    It’s one of those things.

    (Undskyld, hvis jeg lyder som en dårligt uddannet kommunikationsmedarbejder) 😉

  9. Mads Gorm Larsen hvis din advokat bare siger nej for at være på den sikre side, så er det vidst på tide at finde ny.

    Hvis du får et 100% ja fra din advokat, så vil jeg mene det samme er gældende.

    Du skal, som Lise Bjerregaard Nielsen skriver, have en risikovurdering at beslutte dog på baggrund af.

    Bruger du humor/satire, er der dog afaik ret vide rammer. Spilnus reklame med Tonni er fx et godt eksempel på det. De må ikke fremstille deres produkt som noget man kan vinde på over tid, men de gør det alligevel og slipper af sted med det vha. en humoristisk vinkel

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *